DIY

Strik nederdel – Gratis opskrift

Gratis opskrift – Nederdel i glatstrik.

Der er masser af sus i den lille glatstrikkede nederdel.

Den får sin søde facon, fordi hele hoftestykket er strikket i rib, og først forneden kommer al vidden.

Glatstrikket nederdel - gratis opskrift

Opskriften er en jeg har fået af min mor, som hun havde i gemmerne. Opskriften brugte hun selv da hun strikkede en nederdel til mig da jeg var ca 5 år.

Jeg er jo ny i strikkeverdenen, og måtte da også få assistance fra min mor, og mine mostre da jeg skulle igang med den. Men da jeg endelig fangede fidusen, så gik det stærk og jeg vil mene at det er en god begynder opskrift.

Opskrift på nederdel.

Størrelse 2 (4) 6 år

Mål Se måleskitsen

Materialer Ca. 200 (250) 300 gram akryl garn (jeg brugte Signe garn fra netto). P nr. 2,5 og 3 (jeg brugte rundpinde og strikkede for og bag rundt). 3 cm bred elastik til taljen.

Strikkefasthed 12m og 16p = 5×5 cm i glatstrik på p nr. 3.

 

Forstykke slå 168 m op på p nr. 3 og strik 3 p rib, 1 r, 1 vr. Strik lige op i glst til hele arb måler 13 (15) 17 cm. Tag herefter ind således:

1.p: (r-siden): *1 r, 2 r sm* gent fra * til * p ud (= 112 m på p).

2.p: vr.

3.p: (str. 2 år): 5 r, * 2 r sm, 1 r * gent fra * til * p ud, slut med 5 r (=78 m på p).  3.p: (str. 4 år): * 1 r, 2 r sm, 1 r * gent fra * til * p ud (= 84 m på p) 3.p: (str 6 år): * 3 r, 2 r sm* gent fra * til * p ud, slut med 2 r (=90 m på p)

4.p: vr. Strik lige op i rib 1 r, 1 vr til hele arb måler 22 (24) 26 cm. Skift til p nr. 2,5 og strik endnu 8 cm rib, 1 r, 1 vr.

Luk løst af i rib.

Bagstykke: Strikkes som forstykket.

Jeg valgte at slå alle m for/bag op på rundpind. Så strikkede for og bag samtidig.

Montering: Arb må ikke presses. Sy sidesømmene sm. Buk de øverste 4 cm ribbort mod vrangen og sy dem til med fine sting. Træk elastik i løbegangen.

Nederdel i glatstrik - opskrift

Nederdel i glatstrik - opskrift

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *