Hverdagsglimt

Er du løbet ind i en dør??

Jeg har ikke fået tæsk og det var heller ikke en dør.

I fredags var endelig dagen, hvor jeg skulle have opereret mine tunge øjenlåg væk. Jeg var rigtig meget nervøs for om det ville gøre ondt eller bare være en ubehagelig oplevelse.

Men det fandt jeg ret hurtigt ud af at det var det ikke. Jeg skulle være der klokken 8.00 og klokken 8.40 var jeg på ud af døren igen.

Og det gjorde slet ikke ondt, øjenlægen fortalte hele tiden hvad han gjorde. Og om hvordan den ville lugte og hvordan det ville lyde.

Jeg var så afslappet, at vi under hele operationen også snakkede om alt muligt andet end øjnene. Og mens han var igang med at sy det sammen, måtte jeg da også lige høre ham om han brugte aftnerne på at sy korssting, så han ikke glemte hvordan man syr.

Da jeg kom hjem kunne jeg se at det er ikke noget han behøver at øve sig på, det er så flot lappet sammen. Jeg har fået en hulens masse fine små sting, som sikkert ikke kan ses når det er helet helt op.

Lige kommet hjem med mine onkel Anders øjenbryn
2 timer efter operationen, og der er kommet lidt farve på øjnene.

 

Fredag aften og øjnene er godt hævet og føles meget trætte.

 

2 dage efter operationen, øjnene er stadig hævet. Men jeg kunne mærke at det gik den rigtige vej.
Godt en uge efter operationen. Nu er farven under øjnene også på vej væk.

Mandagen efter operationen var jeg på arbejde igen. Og det eneste som generede mig en smule var, at stingene kløede som bare pokker. Og det højre øje blev ved med at rende i vand.

Og det var heldigvis en kort dag, for jeg kunne ikke bare lukke mine øjne og slappe af med noget koldt på dem. Så da klokken slog 13, kunne man ikke se min røv for bare skosåler. Jeg skulle bare hjem på sofaen i en fart og bare lukke øjnene med min kølepose på.

Selvom jeg godt kan være lidt hævet i op til 6 måneder, kan jeg allerede nu mærke (se) en forbedring. Jeg kan pludselig se ud til siderne uden at skulle vende mig efter det. Så nu er der ingen der kan snige sig ind på mig mere.

Nu mangler jeg bare at få strammet den hud i ansigtet op, som på mystisk vis er begyndt at søge mod jorden. Og det har bestemt ikke noget at gøre med, at jeg i år bliver 40 år.

Jeg siger altid, det er ingen skam at være 39 år, når man har en krop som en 12 årig og sind som en 17 årig. Det er bare en skam rynkerne i mit ansigt fortæller en hel anden historie.

Så jeg er kommet frem til, at nu er det tid til at få testet diverse antiage cremer. Tænker at det er det bedste tidspunkt at starte, nu er rynkerne her og hvis jeg var startet som 30 årig hvor huden var lidt mere fast. Havde jeg ikke haft en ærlig chance for at se om de virker, for dengang var det jo uvist om jeg overhovedet skulle få rynker.

Når jeg finder det mærke jeg vil prøve, vil jeg lave før og efter billeder, så vi kan se om mirakelcremerne virker.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *